Heldigvis kan antropologien hjælpe os med at forstå, hvad der foregår.
Når det kommer til kriser, er vi næsten altid usikre, meget søgende og føler os fanget i tomrummet mellem ’det der var før’ og ’det vi er på vej ind i’. Dette mærkelige tomrum kaldes ifølge antropologen Victor Turner for ’liminalitet’. Det er som sådan ikke så interessant, hvad det hedder – men nu kan du Google det.
Det mest interessante er, at der er nogle helt faste trin, man gennemløber i den liminale kriseoplevelse, samt at liminalitet enten kan opfattes som noget meget negativt (uha, det er hårdt) eller som noget positivt (uha, det giver en masse muligheder).
De seks trin igennem den liminale kriseoplevelse er følgende:
- At holde fast i rutiner, ritualer og det kendte liv. Det vil sige at sikre en vis form for normalitet samt noget velkendt og trygt.
- At indse at tingene er anderledes og lave små tilpasninger. Det vil sige at markere, at dette er en periode med forandringer og en ny begyndelse.
- At anerkende tabet af kontrol. Det vil sige at evne at kunne leve et liv uden kontrol eksternt ved at tage kontrollen internt.
- At drage nytte af energi og momentum. Det vil sige at være aktiv og sikre fremdrift – om end kun i det nære og på kort sigt.
- At opsøge information og viden. Det vil sige at skabe bedre grundlag for beslutninger og sikre sig en god generel orientering.
- At efterstræbe optimisme. Det vil sige at vælge en lys tilgang og skride til handling i stedet for at vente passivt på, at alt normaliseres.
Er du med på at skifte til trin nummer seks? Altså den optimistiske tilgang? Den har vi nemlig behov for.
Tomrummet kan ses som limbo, pause eller et uvelkomment element, eller det kan ses som et mulighedsrum, hvor ny udvikling kan finde sted. Men sidstnævnte kræver, at du tager nogle positive briller på.
Vidste du, at du kan booke Louise til at holde foredrag om fremtid, strategi, tidsånd, forbrugeradfærd og trends… Læs mere her →
