Der findes en histo­risk lov, der siger, at alting udvikler sig i modsætninger. Det trendy er altid det modsatte af, hvad der netop har været trendy. Det er erfaringsmæssigt både historiens og trendens evige dynamik.

Dette er et lille uddrag af bogen ’Trendsociologi v. 2.0’ udgivet af pej gruppen. Køb bogen her

Et grundlæggende træk i menneskets natur gør, at der ofte ydes modstand mod forandringer, da de synes fremmede. Det er også derfor, der er udgivet mange bøger, holdt foredrag, kurser mv. om forandringsledelse. Det er nemlig sværere, end man tror. Alle synes grundlæggende, at forandring er godt, bare det ikke rammer en selv. De fleste større organisationsforandringer strander ofte pga. et enkelt spørgsmål:”Hvor skal mit skrivebord stå?”

Men, i samfundet i dag, er forandringer blevet det eneste faste holdepunkt i en stadig mere omskiftelig hverdag. I det moderne arbejdsliv har de åbne, fleksible arbejdspladser, projektarbejdet og tværfaglighed afløst rutiner og enkeltmandskontorer. Foranderlighed er blevet et permanent vilkår og vi forventes at være omstillingsparate og innovative. Vi tjekker sms’er og e-mails konstant, det kribler i fingrene, når vi får en notifikation fra Instagram, og vi er nødt til at tjekke, når der tikker en breaking historie ind. Forandringshastigheden er høj og vi har ikke råd til at gå glip af noget hverken i privat – eller arbejdslivet.

Hvad er en modtrend?

En trend består også både af en hovedtrend og dens egen modsætning som et indbygget element. De progressive forbrugere reagere ofte modsat af det, der er gældende hos den brede befolkning og hos nogle trends er det endda muligt at spore fra en ekstrem ende af grundtrendens spektrum til den anden ende. En slags pendulsvingning mellem to modsætninger, som eksempelvis individualisme versus fællesskab. En modtrend handler i udgangspunktet om en længsel efter noget tabt – ofte noget fundamentalt menneskeligt. Fremskridtet er ikke altid ubetinget godt, man mister også.  En modtrend kan altså ofte danne grobund for en forandring eller en ny måde at anskue tingene på.  Kort sagt, en modtrend handler ofte om at få fremtidens retning justeret, så man netop IKKE kommer til at smide barnet ud med badevandet.

Et par eksempler:

Som en modreaktion til det fortravlede arbejdsliv ses stadig flere ressourcestærke og veluddannede kvinder fravælger det hektiske og krævende karriereliv, høje udgifter og en presset hverdag for til gengæld at hellige sig moderskabet. En anden modtrend vi ser er såkaldt digital detox, hvor man som et alternativ til den konstante tilstedeværelse på div. sociale medier, i stedet trækker stikket og fokusere på at være tilstede offline. Man holder måske skærmfri weekend eller logger af de sociale medier for en periode.

I sommeren 2015 udgav pej gruppen den ultimative grundbog i trendforskning. Da den er en grundbog får den (forhåbentlig) en lang levetid.

Bogen består af tre dele:

1. Teori om og praktisk beskrivelse af, hvad en trend er, hvordan den spredes og hvilken effekt den kan have. Her er det alt lige fra de store gigatrends til de små døgnfluer, der er dækket ind ligesom industritrends, kategoritrends, forbrugertrends mv. beskrives.

2. Interview med 17 af verdens bedste trendforskere ud fra grundlæggende spørgsmål om, hvordan de definerer en trend, hvordan de arbejder med dem og hvordan de er endt i denne profession.

3. Praktisk procesbeskrivelse (5 faset proces) med konkrete metoder og værktøjer til selv at arbejde med trends.

Over de kommende måneder vil jeg (og pej gruppens medier både online og offline) dele lidt mere af indholdet med læserne / følgerne og her er således første lille historie baseret på de mange interviews.

Skulle der være nogen, der er interesseret i at få hele bogen i hånden selv (den er på 400 sider), så kan den købes her