Dette er et lille uddrag af bogen ’Trendsociologi v. 2.0’ udgivet af pej gruppen. Køb bogen her

Adam Gordon giver i bogen ’ Future Savvy’ et lidt mere nuanceret billede af, hvad der foregår, når en trend udvikler sig. Han mener, at en trend forholdsvist nemt kan identificeres og analyseres, men der er også behov for at gå bag om trenden for at forstå den og forudsige dens fortsatte udvikling. De kræfter, der driver en trend fremad, kaldes trenddrivers og er det, der grundlæggende gør en trend til en trend. Den aldrende befolkning er en trend, der skyldes både store årgange af 50+, medicinsk behandling og kontrol af sygdomme, højere uddannelses- og velfærdsniveau, sundere livsstil osv. Trenden er blot ”beviset” eller det endelige resultat af en række underliggende kræfter, der har trukket i en retning.

Mens en trenddriver ligger til grund for trend, så har enhver trend også en enabler,der er en faktor, der muliggørfremmer og faciliterer trenden. En trend møder dog også modstand, også kaldet friction, der er den grundlæggende modstand mod forandring, som f.eks. vaner, historie, valget af en nemmere løsning mv., og så er der deciderede blockers, der kan forhindre en trend i at blive til noget, som f.eks. ny lovgivning, opkøb, protester mv.

En trend er altså ifølge Gordon et resultat af kombinationen af disse forskellige kræfter, og en trend kan kun blive til noget, hvis den er i stand til at bekæmpe blockers. En trend kan ikke eksistere i sig selv, men reflekterer det, der ligger under den og omkring den. Gordon sammenligner derfor en trend med et blad, der flyver af sted i vinden – hvis vinden stopper, så falder bladet til jorden. Det indikerer også, at der kan opstå deciderede trend breaks eller trend reversals, hvor en trend ikke nødvendigvis følger den normale udviklingskurve, eller at udviklingen kan stige eller falde i hastighed.

Forståelse for de kræfter, der enten fremmer eller begrænser en trend, giver et mere detaljeret billede af, hvad der kommer til at ske i den nærmeste fremtid. Der tages flere detaljer ind i analysen, og dermed bliver slutresultatet, i form af forudsigelser om den nærmeste fremtid, også mere nuanceret og har en større grad af sandsynlighed. Inddragelsen af de forskellige kræfter gør også, at simpel fremskrivning af en trend virker mindre hensigtsmæssigt, da det antages, at de faktorer, der holder trenden ”flyvende”, ikke ændrer sig. Det er nok mere sandsynligt, at en af faktorerne ændrer sig over tid, eller at en ny faktor opstår, og at trenden dermed også må ændre sig. Derfor er det, ifølge Gordon, kun forudsigelser omkring trends, der tager alle disse faktorer med i spil, der er værd at stole på.