Generation Alpha er født efter 2010 og er dermed børn af Millenials. Men selvom du ikke sælger legetøj, betyder det ikke, at du bør ignorere denne spirende generation. 2,5 millioner Generation Alphas bliver født hver uge rundt om i verden, og de er dine fremtidige kunder.
Generation Alpha er født efter 2010 og er dermed børn af Millenials. Men selvom du ikke sælger legetøj, betyder det ikke, at du bør ignorere denne spirende generation. 2,5 millioner Generation Alphas bliver født hver uge rundt om i verden, og de er dine fremtidige kunder.
Selv om Generation Alpha er en ung generation, er det allerede nu muligt at forstå nogle af de karakteristika, der vil definere generationen i fremtiden. Det er vigtigt at være opmærksom på disse, hvis du har planer om at interagere med dem.
De teknologiske, sociale og uddannelsesmæssige tendenser, der i øjeblikket skaber deres formative år, vil påvirke deres fremtidige adfærd og indirekte også deres forældre.
I en vis udstrækning demonstrerer Generation Alpha samme adfærd, holdninger og overbevisninger som Millennials, men deres familiestruktur kombineret med den teknologiske og sociale udvikling, der sker nu, betyder, at de ikke blot er kloner af deres forældre.
Socialt isoleret
En verden skabt af deres Millenial-forældre giver en Generation Alpha, der er vant til en verden, der er skræddersyet til dem. De er blevet formet i en tid med individualisering og tilpasning, hvor Netflix ved præcis, hvad de vil se næste gang.
Generation Alpha er måske den mest socialt isolerede generation til dato. Utallige akademiske rapporter har vist, at sociale medier faktisk får folk til at føle sig mindre forbundet, hvilket resulterer i en større følelse af isolation og reduceret livtilfredshed. En af konsekvenserne er, at de vil søge tjenester og brands, der får dem til at føle sig ægte og autentisk forbundet med andre.
Det vil tage dem længere tid at blive voksne. En kandidatgrad er efterhånden standard, og dermed bliver en phd. noget af det, der skiller eleverne fra hinanden. Denne tendens præger Generation Alpha, og jo længere de bliver i skole, des længere skubber de voksenalderens ansvar såvel som købekraft frem foran sig.
Stærkt kommunikerende
Det antages ofte, at yngre generationer er mindre kultiverede og læsende. Men de skriver og sender flere beskeder end tidligere generationer, om end i andre formater.
Klassiske former for kommunikation er ikke nok i dagens visuelle verden. Generation Alpha vil kræve kommunikationsstile, der involverer flere kanaler og er sociale og kreative, og det skal fremtidens uddannelser afspejle.
De værdsætter visuel og interaktiv kommunikation med hurtig og nem adgang til information. Dette ses i en Google Home-annonce fra 2016. Under historietid læser en far og datter en bog om en blåhval. Datteren stiller spørgsmål om hvalen, og faderen stiller spørgsmålene videre til Google Home. Dette er blot et eksempel på, hvordan et brand har udnyttet, at Generation Alphas foretrækker at kommunikere ved hjælp af billeder og stemmekontrol fremfor at skrive og læse.
iKids
Vil du vide mere om en hel generation født direkte ind i en teknologisk konstrueret økonomi? Tilmeld dig iKids konferencen her og bliv klogere på børn og børnefamilier som målgruppe.
Læs mere...
22/05/2023
Fødevarekonference i september
15/05/2023
Nye datoer for ‘Trends i praksis’ klar
26/04/2023
‘Retail Mega Mag 2’ er udkommet
27/03/2023
Nye artikler på livsfase.dk
24/03/2023