Du inviteres til at blive en del af netværket TrendsLaters. TrendsLaters er et mødested, et netværk og et inspirationsforum for alle tidligere deltagere på diplomforløbene ”Trends i Praksis” og ”Retail Excellence 360”.

Undervisningen er fordøjet, bøgerne er læst, tankerne er tænkt, planen er lagt og BUM, så rammer hverdagen med alle sine små ildebrande, driftsforstyrrelser, forhindringer, og … ja, bare hverdag. Det kræver uendelig meget energi, og ikke mindst mod, at få nye trends transformeret ind i den eksisterende forretning og skabe levende forandringer til glæde og gavn for både kunder og virksomhed.

Men dine nye planer og viden om trends er alt for vigtige til at blive bremset af lidt modvind. Derfor inviteres du til at blive en del af netværket TrendsLaters.

TrendsLaters er et mødested, et netværk og et inspirationsforum for alle tidligere deltagere på diplomforløbene ”Trends i Praksis” og ”Retail Excellence 360”. Begge forløb er et samarbejde mellem pej gruppen og Erhvervs-akademi Aarhus, som vil være værter og facilitatorer på møderne. Såfremt der er opbakning til initiativet, er det ambitionen at invitere til to årlige møder i januar og september.

Formålet med TrendsLaters er at oversætte tidens vigtigste trends og sikre, at du efter diplomforløbet oplever den fremdrift og resultatskabelse, som du havde håbet på, da du tilmeldte dig forløbet.

Netværket er GRATIS det første år for alle tidligere deltagere på diplom-forløbene ”Trends i Praksis” og ”Retail Excellence 360”.

 

diplomforløb

 

Agenda

  • Velkomst ved Erhvervs akademi Aarhus og pej gruppen.
  • Trends Outlook
    Hvordan ser verden ud lige nu.
  • TrendsLaters
    Erfaringsudvikling og refleksion.
  • Inspirationsindlæg ved gæst.
  • Den røde stol
    Udvalgte deltagere får mulighed for at få sparring fra netværket og eksperter.
  • Næste gang og på gensyn.

 

Tid & sted

Ny dato: Onsdag d. 2. marts 2022
Aarhus Kl. 13.00 – 16.00
Erhvervsakademi Aarhus Ringvej Syd 104 8260 Viby J.

 

Tilmelding

Louise byg Kongsholm, Adm. direktør hos pej gruppen Send mail →
Bettina Arndt, Chefkonsulent hos Erhvervsakademi Aarhus Send mail →