Kurser i

Visuel facilitering

med Frank Høedt og Jimi Holstebro

Kursus for begyndere 11/10 + 25/11 →Kursus for øvede lanceres i 2022

Visuel Facilitering er for alle der arbejder med formidling, undervisning, mødeledelse, processer, samtaler, projekter, innovation og vi kunne blive ved. Kort sagt alle der kommunikerer – for sig selv eller for og med fælleskabet.


  • Værktøjer til at tegne og visualisere med ord og billeder.
  • Redskaberne til at hjælpe og skærpe forståelse i samtaler, processer og formidling ved brug af visuelle virkemidler.
  • Helt konkret en værktøjskasse med tusser fra Neuland og en arbejdsbog af Frank Høedt og Jimi Holstebro.
  • På kurset for øvede bliver der suppleret op med endnu flere tusser.

  • Fokus på at bruge visuelle redskaber til formidling af mundtlige eller skriftlige budskaber, så det fanger bedst muligt og skaber mest muligt frirum til læring.
  • Arbejdet med Visuel facilitering er relevant for alle, der vil formidle et emne, et budskab eller lignende og gerne vil opnå større fælles forståelse og overblik over det, der præsenteres.
  • Visuel facilitering henvender sig til alle, der har fanget fidusen med at bruge billeder til at understøtte det, der skrives eller siges i praksis.


  • Et solidt håndværk der gør dig i stand til at lave tegninger, der skaber klarhed, ejerskab og fælles retning.
  • Tusch på hænderne – basal, men effektiv tegneteknik.
  • Forskellige grafiske figurer og symboler, der tydeligt og enkelt formidler processer og forståelse i samtaler.
  • Plancher, skabeloner og andet tegnemateriale, der kan bruges efter kurset i dit arbejde.

Frank

Frank Høedt

Frank er den ene halvdel af underviserne i det visuelle på uddannelsen og den ene halvdel af HoedtHolstebro.

Frank stammer fra reklamebranchen. Her har han tegnet kampagner for store virksomheder som for eksempel LEGO og Dansk Supermarked i mere end 20 år.

Tegneriet er Franks helt store metier. Han tænker, mens han tegner, og han tegner (og tænker) hele tiden.

Frank elsker at dele ud af sin viden, som spænder fra  det at tegne bogstaver til farver, tusser og meget andet nørderi inden for feltet.

Frank er en fontæne af ideer og godt humør, og det er altid berigende at være sammen med ham og en fornøjelse at se ham tegne.

Frank har en Tesla, elsker Hvide Sande og Kaptajn Haddock.

Jimi

Jimi Holstebro

Jimi er den ene halvdel af underviserne i det visuelle på uddannelsen og den ene halvdel af HoedtHolstebro.

Jimi har sin arbejdserfaring fra undervisningsverdenen, hvor han i mange år har været leder på både private og offentlige institutioner for børn og unge med indlæringsvanskeligheder.

Jimi er klassisk uddannet billedkunstner fra Det Jyske Kunstakademi, har en master i kommunikation fra RUC, en diplom i ledelse og er uddannet proceskonsulent. Han har målrettet arbejdet mod at forfine sine kompetencer i forhold til den visuelle formidling. De sidste mange år har han arbejdet med at bruge tegneriet som sprog i mange forskellige situationer.

Jimi kommer fra Fræshaun (Frederikshavn), har kone, tre børn, hund, kat og motorcykel. Og så elsker han fodbold (på tv), løb i bakker og Fortnite.

Begynder

Visuel faciliteringfor begyndere

Tegn og forstå – så let kan det gå. De første trin i visuel facilitering.

På kurset for begyndere arbejdes der med at opbygge tegnekundskaber. Det foregår ved at lege og blive præsenteret for en masse basistegning og øvelser.

Vi snuser til at bruge tegningen til at understøtte indsamling af data. Vi opbygger en ‘Ikon-bank’, og vi sætter tegninger og tekst sammen til plancher, der kan hjælpe os med at få svar på spørgsmål og forklare sammenhænge. Gennemgående træner vi i at se, søge og tegne.

Program

  • Intro til Visuel facilitering – hvad det kan, hvor det kan bruges og hvorfor
  • Basistegning, grundlæggende elementer
  • ‘Ikon-bank’, introduktion til ting/produkter, følelser/adfærd og proces/metode
  • Procestegning – opbygning af tegninger, sammensætning af basistegning og ‘Ikon-bank’

Datoer

Vælg mellem disse to datoer

  • 11. oktober kl. 09.00 – 15.30
  • 25. november kl. 09.00 – 15.30

Sted

pej gruppen
Bitsovvej 2
7400 Herning

3.495,-

Pris i DKK og ekskl. moms

Book din plads

Øvet (lanceres 2022)

Visuel faciliteringfor øvede

Sådan fanger du dine kollegers og kunders opmærksomhed.

På kurset for øvede arbejder vi med at opbygge tegnekundskaber. Det foregår fortsat ved at lege og blive præsenteret for en masse basistegning og øvelser.

Vi fokuserer her primært på at få forståelsen af at bruge tegninger til at understøtte indsamling af data og videregive dem ved hjælp af kombinationen af tekst og tegninger.

Vi opbygger en større ‘Ikon-bank’, og vi sætter tegninger og tekst sammen, så de kan hjælpe os med at få svar på spørgsmål og videregive informationer.

Gennemgåede træner vi i at lytte, se, opleve og tegne – både i form af sketch-noting under oplæg, men også med øvelser, der udvikler disse kompetencer.

På andendagen i kurset skal vi op i de store tegninger – vi skal op i størrelse, og der skal farver på. Vi skal fortsætte med at sætte ikonerne og basistegneriet sammen.

Vi arbejder med at præsentere materialer. På førstedagen indsamlede vi data – nu viser vi det. Vi tegner store plakater med udgangspunkt i deltagernes egne projekter, så det, de arbejder med på kurset, kan bruges, når de kommer hjem.

Program

Dag 1)

  • Intro og opsamling på brugen af Visuel facilitering
  • Basistegning, udvidelse af repertoiret
  • ‘Ikon-bank’, introduktion til ting/produkter, følelser/adfærd og proces/metode
  • Storytelling – opbygning af tegninger, sammensætning af basistegning og ‘Ikon-bank’
  • Recording – lyt, se, oplev og tegn


Dag 2)

  • Opsamling siden dag 1
  • Basistegning, forsættelse
  • Storytelling i stort format
  • Recording – lyt, se, oplev og tegn, for øvelse gør mester
  • Eget projekt – kursus og arbejde, så du tager noget konkret med hjem
  • Afrunding og afslutning

Datoer

  • Kurset lanceres i 2022

Sted

pej gruppen
Bitsovvej 2
7400 Herning

5.995,-

Pris i DKK og ekskl. moms

Forudbestil plads