Hvad er din trendtitel? Coolhunter, trendhunter, trendspotter, trendanalytiker, trendforecaster eller futurist?

Forvirringen er total, specielt da det danske sprog har meget begrænsede muligheder for at beskrive de forskellige tilgange til det at arbejde med trends.

”There is a lot of scepticism about trends. One problem is that the word ‘trend’ is too close to the word ‘trendy’. And ‘cool hunting’ is the ultimate toxic term. It suggests someone who just sits there waiting for someone cool to walk by… But actually studying trends is so much more than that. Analyzing trends correctly can actually provide information on major shifts in consumer behaviour. And there are countless examples of brands who have benefited hugely from that.”
P.T. Black, Jigsaw

Herunder er der en oversigt baseret på de engelske betegnelser, men forklaret på dansk. De fire første betegnelser er det, som man på dansk kalder trendforskning i bredeste forstand, mens den sidste er fremtidsforskning. Det er i hvert fald de to betegnelser, der oftest bliver brugt herhjemme; trendforsker og fremtidsforsker.

Hvis man går lidt tættere på hver af de enkelte betegnelser og præciserer forskellene i arbejdsmetoder og leverancer, så er de to første ofte det, man på dansk kalder trendspotting, de to næste trendforskning, og den sidste fremtidsforskning.

 Coolhunter

Her søges efter, hvad der er populært lige nu og her, samt hvad der endnu ikke er blevet populært, men har potentiale til at blive det. Her findes eksempler i det anderledes, bizarre og ekstreme, som kan ”skrues ned” og gøres relevant for flere. Også kendt som studiet af ”svage signaler”. Betegnelsen ”trendhunter” passer også ind her.

Trendspotter

Her bruges en disciplin, der er bredere og dybere end coolhunting. Baserer sig på studiet af forskellige trendtyper, med varierende længde og effekt, og ikke mindst den måde, de påvirker samfund, grupper og individer på.

Trendanalytiker

Her analyseres de trends, der er blevet spottet, med det formål at lede efter og finde sammenhænge. Sammenhængene mellem dem tydeliggøres, forklares og konkretiseres. Der kobles også ofte elementer af teori om trendtyper, trendgrupper mv. til dette.

Trendforecaster

Efter grundlig analyse er det muligt at komme med konkrete bud på den nærmeste fremtid. Her kommer metoder som fremskrivninger, prognoser, scenarier og

wildcards i spil, men en trendforecaster bevæger sig normalt ikke mere end tre til fem år frem.

Futurist/fremtidsforsker

Her anvendes forudsigelser omkring fremtiden på et mere eller mindre abstrakt plan og uden konkrete retninger eller konkrete og umiddelbare anbefalinger, men på længere sigt en trendforecasting.

En god trendforsker er i stand til at manøvrere på tværs af disse forskellige betegnelser og discipliner, men kan på ingen måde favne dem alle. Der er milevid forskel på at være cool hunter og futurist. Der ligger både aspekter omkring menneskelig natur, personlighed, interesse, abstraktionsevne, erfaring, baggrund mv. i valget af den rigtige betegnelse.

I juni udgiver pej gruppen en ny bog om trendforskning. Den er skrevet for dem, der gerne vil mestre trendspotting, trendanalyse og trendforecasting, og er opsummeret i det, som kaldes trendsociologi. De to elementer, der ligger heri, er grundlæggende forståelse af 1. Trends i teori og praksis og 2. Sociologi som grundlæggende tilgang.

Læs om den nye bog her og forudbestil den ved at skrive til [email protected]

De tre hjørnesten
En trendforskers arbejde bygger på tre hjørnesten: 1. Kendskab til den historiske udvikling – generel samfundsudvikling, historie, økonomi, politik mv., men også den mindre håndgribelige udvikling af tidsånden, forbrugeradfærd, livsstil og trends over tid, 2. Forståelse af trendtyper og den grundlæggende proces bag en trends modning, herunder de sociologiske aspekter forbundet med spredning af trends, trendsættere vs. trendkonsumenter samt 3. Identificering og analyse af nye og relevante trends og rådgivning omkring disse, så de kan omsættes til konkrete produkter eller servicer.