Inden du læser denne artikel, så svar lige (ærligt) på dette spørgsmål:Hvornår har du sidst kedet dig?

Af Louise Byg Kongsholm

Til den skingre lyd af livets vilde ridt i hamsterhjulet funderes der en stille stund over, hvor kedsomheden blev af, og hvorfor alt skal være nyt, spændende og hurtigt. Når selv gang foregår i let løb, bliver man forpustet. Eller dejser om. Altså medmindre man når at stå af ræset inden og lærer at kede sig. Kedsomhed er nemlig den nye og hotte trend.

Aflæsning at tidsånden er en spændende disciplin og giver ofte et lettere provokerende billede af det liv, vi har fået spændt ud på en snorlige balancebom foran os. Hvornår har du sidst observeret din egen og din omgangskreds adfærd og perspektiveret observationerne?

Hvis du skal være helt tidsåndsmæssigt korrekt, så ser dit forsøg på balance mellem et liv i overhalingsbanen (fast) og afstressende afslapning (slow) nogenlunde sådan her ud: Du køber de sunde variationer af convenience-maden ind på hverdagene og får familiemiddagen overstået i en ruf, da der lige er titusinder af andre ting, der skal fikses. I weekenden går du til gengæld bananas i slow juicing, surdejsprojekter og langtidsstegning. Hvis du i løbet af ugen vil købe lidt aflad, så er et ingefærshot på farten også muligt – det kan også købes i kiosken på vejen. Du hører musik via iTunes, Spotify eller andre letmodtagelige øresneglskanaler, mens du i dit stille sind sender grammofonpladen og de fintfølende vinylplader en tanke og måske endda nørdesamler lidt på dem i et nostalgisk trip. Samme gælder i øvrigt på læsefronten; du indtager stive mængder newsfeeds og Facebook-opdateringer, men griber i ferierne efter den fysiske bog eller malebogen for voksne. Du ser film på overfyldte streamingstjenester, mens du laver mad og lægger vasketøj sammen, men går også i biffen for at råhygge i bløde stole med popcorn og får en såkaldt rigtig filmoplevelse. Det lyder modsætningsfyldt, men det er det ikke. Det er blot den moderne, selvoptimerende, komplekse forbruger, der sammensætter den rigtige cocktail af fast og slow.

Når der bliver for meget af noget, kommer der altid en modreaktion. Det er selve grundmekanismen i det, der også kaldes noget så fint som tidsånd, trends og livsstil – samt ikke mindst hvad der er moderne lige nu. Når alt er fast, så bliver slow moderne. Når alt er digitalt, bliver det analoge moderne. Selv inden for en af de mest hastighedskrævende discipliner tales der om langsommelighed i det, der kaldes ‘slow marketing’, ligesom modebranchen, der per definition lever af, at sidste kollektion skal skiftes ud med noget nyt hurtigst muligt, føder nye slow fashion- brands hurtigere, end man kan tælle. Så tænker man straks, at alle har spist for mange hashkager eller er på et dårligt trip. Men nej; slow er her, der og alle vegne – og nu bliver slow ekstra kedeligt.

Fakta for dem, der gider: Vi stirrer på en skærm 6-10 timer om dagen, og langt de fleste skolebørn har en mobiltelefon. Da en gruppe studerende i 10 forskellige lande blev bedt om at slukke for mobilen i et døgn, gav mere end halvdelen op. Et andet studie viste, at 18 ud af 42 personer hellere ville udsætte sig selv for elektrisk chok end at sidde alene i kedsomhed i mere end 15 minutter.

Kedsomhed som ultimativt slow

Vi har en lille udfordring. Den konstante strøm af nyheder, de mange tilbud og den høje hastighed betyder, at vi ikke kan finde ud af at kede os. Som i overhovedet ikke. Det første, som vi rækker ud efter om morgenen, er vores telefon. Vi tjekker beskeder, mens vi spiser, tjekker statusopdateringer og posts på sociale medier, inden vi lægger os til at sove. Vi kan end ikke vente på bussen uden at gribe efter et newsbuzz på mobilen. Selv i bilen surfes der på den virtuelle motorvej af information eller ses/høres nyheder og serier (ja, det lyder skræmmende, men flere landevejskørende sælgere indrømmer, at der ædes serier på Netflix bag rattet). Teknologi har reddet os fra kedsomheden, men det ser ud til at det koster os dyrt. Vi er blevet intolerante overfor kedsomhed.

Når vi ikke har styr på noget så basalt som at trække stikket og kede os, så sker der en væsentlig ting. Kedsomhed bliver en misteværdi, noget vi alle ønsker os og længes efter. Så bliver det eftertragtet, undersøgt, hjulpet på vej og frem for alt, så bliver det moderne! Kedsomheden bliver set som en kilde til nærvær, kreativitet og nye påfund. Kedsomheden og de langsommelige gøremål hyldes igen som kerne til opladning af de udbrændte batterier.

“Hvis noget er kedeligt efter to minutter, så prøv med fire. Hvis det stadig er kedeligt, så otte. Så seksten. Så toogtredive. Til sidst finder man ud af, at det slet ikke er kedeligt.” John Cage

Flere studier viser, at kedsomheden og det kedelige er kilden til forøget koncentration og refleksion, og for kreativitet er kedsomheden således en resultatskabende tilstand, der bør hædres frem for at blive undveget. Kedsommeligheden forbindes med mental næring, og gentagelsen, rutinen og den kedsommelige praksis lovprises som midlet til at få styr på hjernemylderet.

Har du nogensinde undret dig over, at de bedste idéer dukker op under bruseren eller på løbeturen? Det er fordi, at hjernen ikke er i gang med at tænke på noget specifikt eller løse et problem. Der er fri tanke i den øverste etage. At lade hjernen gå på vandretur er sundt. Kedsomhed kan faktisk være den nye form for mindfulness. Mon ikke der snart kommer et par kurser i mindful wandering eller bored mindfulness?

Hvor ses kedsomheden?

Hjernen er som en computer, og hvis den aldrig slukkes og genstartes, fyldes den med alt muligt, som gør den langsommere over tid. At kede sig svarer til at slukke for strømmen til den del af hjernen, der håndterer problemløsning her og nu, og som er høj på buzz. En omgang dagdrømmeri kan svare til at viske tavlen ren eller genstarte hjernen. Derfor skal vi tænke anderledes omkring kedsomhed fremover. Og der er beviser på, at det allerede sker; bridge er blevet populært hos unge, salget af brætspil stiger, ligesom kurser i strikning, hækling og kalligrafi stiger. Men hvordan giver det sig ellers til udtryk?

Inden for design er ‘The Boring Collection’ et godt eksempel. Det er møbler med enkelt udtryk, en dæmpet farve, ingen pynt eller overflødige elementer – intet der tager opmærksomhed. Kedelige stole, borde, gardiner ses som en måde at skabe en sensorisk lettelse for den pressede hjerne. I kunst ser vi udstillinger med interaktion, der kræver tid og ro, som for eksempel at tælle ris i mange timer, og inden for musikken er der både musikudgivelser uden lyd og en opera med flere timers stilhed, yoga og opvask. Der findes endda en kedsommelig og søvndyssende digital platform, hvis formål er at aflede og distrahere myldrende, overarbejdende hjerner. Med meditationer over det ideale fuglebad og øvrige fortællinger uden umiddelbar nytteværdi er ‘Sleep with Me’ en digital succes, der downloades omtrent 1,3 millioner gange månedligt. På bloggen ‘I Like Boring Things’ præsenteres ligeledes fortællinger og objekter uden umiddelbar relevans, såsom billeder af objekter tabt på gulvet. Det kedsommeliges fascinationskraft formidles hvert år på den årligt tilbagevendende konference ‘Boring Conference’, mens kedelige middagsselskaber uden måltider samt æstetiske og digitale stimulanser søger at fremme de deltagendes selskabelighed og nærvær. I det digitale spilunivers findes der kedelige spil, der kun lader spillerne foretage et træk hver dag. Alt hvad der vokser langsomt er per definition kedeligt, og derfor kan man følge med i, hvordan en blomst vokser på ’Viridi’, mens ’Minutiae’ gør det muligt at dokumentere alle de kedelige aspekter af ens tilværelse. Nye læseværdige bøger har titler som ‘The upside of downtime’ og ‘How to be bored’, og de signalerer, at en helt ny genre er på vej.

Man fristes til at sige; Bored is the new black! Faktisk er det titlen på en ny trendrapport fra den verdenskendte online trendservice WGSN.com. Herfra stiller vi følgende udfordring: Se, om du kan mestre disciplinen ‘at glo ud af vinduet’ i 10 minutter. Ked dig. Nyd det. Det er godt for dig.