En af de største udfordringer er at skelne mellem forskellige trendtyper.

På et givet tidspunkt skuer man ud over mængden af trends og bliver forvirret over den sande myriade af trends. Opgaven er her at kunne kategorisere dem på to måder:

1. Trendtypen, defineret ud fra dens længe og

2. Modenhed, defineret ud fra, hvor langt den er kommet på sin egen udviklingskurve. Typen angiver altså, hvor langt trenden har været undervejs, mens modenheden angiver forventet fremtidig effekt (stigende eller faldende).

Vi skelner mellem seks forskellige trendtyper med forskellig længde i bogen ‘Trendsociologi v. 2.0’.

1. Samfundstyper

De store historiske baggrundsfortællinger eller klassiske grundopfattelser af menneskelige muligheder, ressourcer, magtstrukturer, teknologi og produktion, der varer mange årtusinder.

2. Paradigmer

Grundlæggende og styrende opfattelser af menneskets relationer til tro, livs- og verdensopfattelser, der varer i mange århundreder

3. Gigatrends

Mellemlange trends, der påvirker os i 10-30-års perioder, og som radikalt ændrer livsrammer og betingelser. Disse trends har ofte global effekt og indeholder ofte elementer af økonomi, politik og teknologi.

4. Megatrends

Lange trends, der karakteriserer tidsånd, livsstil og forbrug for en periode fra tre til syv år.

5. Mikrotrends

Kortere trends, der primært er styrende for markedet for korte og mellemlange forbrugsgoder og servicer, hvor design og æstetik har stor betydning. Længde fra seks måneder op til tre år.

6. Døgnfluer

Meget korte trends, der er meget svære at arbejde med, men som har konkret har indflydelse på produktkategoriers hurtige udvikling og afvikling.

Graden af modenhed følger en standard udviklingskurve, som man kender det fra diffusionsteorien. Der findes mange variationer over udviklingskurven alt efter hvilken model og teori, man bruger. Så gå bare nuts på nettet…..

Et par helt basale elementer af trends, er følgende:

1. Del af noget større

Enhver trend er grundlæggende en del af noget større – en større forandring. Eksempelvis er trends inden for moden en del af en større livsstils- og kulturel forandring. Det vil med andre ord sige, at enhver trend på et overordnet plan kan anskues som forandringer inden for rammerne af en endnu større forandring.

2. Alt går i ring

Inden for livsstilsprodukter, kommunikation og design er det velkendt, at alt går i ring eller er en del af en cirkulær proces. Dette skyldes overordnet set følsomheden over for og behovet for nostalgi. Den følelsesmæssige forbindelse til en bestemt tidsperiode søges for at få fodfæste i en forandret verden. Ved at gå tilbage i tiden og finde, hvad der i nutiden opfattes som noget unikt, opnås en tryghedsfornemmelse og en nemmere identificering med det nye. En trend i dag består således oftest af unikke elementer fra en tidligere tids- eller inspirationsperiode, tolket på en ny måde og/eller kombineret med nye og anderledes elementer, der samlet set giver en helt ny livsstil, et nyt udtryk og en ny adfærd. En form for avanceret genbrug!

3. Hastigheden stiger

Det cirkulære koncept gør sig yderligere gældende i det faktum, at en trend reelt begynder blandt de potentielle og progressive fremtidige forbrugere som en modreaktion på det, der er til stede hos masserne. Når en trendforsker spotter en trend, og dette resulterer i nye produkter, er det egentlig mest af alt en reaktion på de progressive forbrugeres behov. Når produkter, der er baseret på denne gruppes behov, bliver gjort tilgængelige for masserne, skal de progressive efterspørge noget nyt. Denne cirkulære proces er dog med tiden blevet påvirket af et kraftigt tidspres. Udviklingen og tilpasningen sker med større og større hastighed. Og dette giver problemer for den, der ønsker at analysere og undersøge forandringerne ud fra et større sociologisk tanke- og begrebssæt. Det kræver betydelig viden og erfaring at kunne aflæse, forstå og forudsige forandringer i en tid, hvor der reelt ikke er tid til at stoppe op og kigge på det hele lidt ovenfra.

4. Indbygget modtrend

En trend består også både af en hovedtrend og dens egen modsætning som et indbygget element. De progressive forbrugere reagerer oftest modsat af det, der er gældende hos den brede befolkning, og for nogle typer af trends er det endda muligt at spore svingningerne fra en ekstrem ende af grundtrendens spektrum til den anden ende. En slags pendulsvingning mellem to modsætninger, som f.eks. individualisme vs. fællesskab, farverig vs. nedtonet mv.

Køb bogen her