Mød Mathias Bek
Blandt adskillige studerende på VIA Designs professionsbachelor Furniture Design, har pej gruppen indbudt møbeldesigner Mathias Bek til at udstille sit nyskabende designprojekt.
Bag en af pej gruppens aktuelle udstillinger står designstuderende Mathias Bek, der med stolen ‘Uma’ præsenterer innovativt møbeldesign skabt under hans uddannelsesforløb på Hernings designskole, VIA Design.
Med en bachelorgrad i Innovation & Business fra Syddansk Universitet påbegyndte Mathias Bek i 2014 sin uddannelse som møbeldesigner. Med en øvet design- og forretningsforståelse tilgodeser designeren både brugerens skiftende brugsbehov og ønske om æstetisk kvalitet.
“For mig handler godt design om at få funktionalitet, innovation og design til at
gå op i en højere enhed. Design kan være nok så fantastisk i sig selv, men hvis ikke funktionaliteten er til stede for brugeren, hvad er så egentlig det værdifulde?”
spørger Mathias Bek og uddyber:
“‘Uma’ er et forsøg på at skabe en minimalistisk, skulpturel og voluminøs stol, hvis størrelse tillader brugeren – eller brugerne – selv at afgøre, hvordan Uma anvendes.”
Umas størrelse muliggør således både flere siddepositioner og benyttelse af to personer, og om stolens alsidige anvendelighed fortæller Mathias Bek desuden:
“Stolen Uma og mine øvrige design er til fri fortolkning og er først vellykkede for mig, når brugerne selv tillægger dem værdi.”
For at garantere egne standarder samt egen faglige udvikling tager designeren selv del i designprocessen – fra de indledende skitser til det færdige produkt.
Uma er skabt i efteråret 2015 og desuden fremvist på fagmessen Trends & Traditions i København.
Flere nyheder
365DESIGN nr. 1 2021 er udkommet
30. december 2020
Vi skyder 2021 i gang - lidt før tid - med årets første udgave af branchebladet 365DESIGN. Glæd dig til at blive klogere på, hvad K-oronavækst er,…
Pantone Colour of the Year 2021
10. december 2020
Nu er den her: Årets farve 2021. Det verdenskendte farvesystem Pantone har netop annonceret ’Pantone Colour of the Year 2021’ – En kombination der…
TØJ nr. 4 2020 er udkommet
30. november 2020
Årets sidste udgave af TØJ – Fashion & Business Trends er endelig udkommet. Dyk ned i den store regnskabsanalyse, eller læs temaet om bæredygtighed i…
pej colour SS 2022 er udkommet
16. november 2020
pej colour er et af Europas mest anvendte farvekort og benyttes af mere end 1.500 europæiske virksomheder inden for livsstilsbrancherne. Farvekortet…
Covid-19 foranstaltninger
25. oktober 2020
Vi følger udviklingen af Coronavirussen (Covid-19) tæt og følger alle anbefalinger og retningslinjer fra de danske myndigheder. Dette gælder både i…
pej toolbox SS 2022 er udgivet
19. oktober 2020
pej toolbox er den store skandinaviske trendbog som indeholder materialer, farver, farvekort, farvekombinationer og -udvikling samt masser af…