Udstiller: Sara Diamant
Blandt de nyligt uddannede designere fra Hernings designskole, VIA Design, er modedesigner Sara Diamant blevet indbudt til at udstille i pej gruppens galleri.
Bag pej gruppens aktuelle udstilling står den unge designer Sara Diamant, der med en særegen tilgang til materiale, silhuet og dekorative detaljer præsenterer sin herrekollektion ‘Monty’. Et projekt, som designeren skabte under sit uddannelsesforløb på den internationale bachelor i Fashion Design.
Med kollektionen præsenterer Sara Diamant sit bud på, hvordan hun vil præge det danske modebillede i et erhverv, som bestandigt vokser og forandrer sig.
“Både danske og udenlandske herremodevirksomheder træder varsomt og må vise mere vovemod. Designeren må altså eksperimentere og overraske med hidtil usete udtryk,”
udtaler Sara Diamant, der i egne kollektioner afsøger velkendte materialers uudforskede anvendelsesmuligheder og æstetiske kvaliteter.
“Det anvendte materiale bestemmer formen, funktionen og den endelige kollektions stilistiske særpræg,” uddyber Sara om ‘Monty’, der med pels, læder, lak og transparent plexiglas afslører interessen for tekstur og materialets alsidige egenskaber.”
Sara Diamants skabertrang kan desuden øjnes i et selvgjort tekstilprint:
“Oreo-kiks er knust, fotograferet og efterbehandlet i Photoshop, og jeg har på denne måde tilført en sart, lyserød tone,”
fortæller Sara Diamant, der herved har mildnet printets militante karakter.
Med øvrige materialer i hvid, sort og pastelpalettens lyserøde nuancer har Sara Diamant skabt genkendelige silhuetter og en let anvendelig kollektion.
VIA Design nominerede sidste år Sara Diamant til den såkaldte Smarteyes Design Award, og pej gruppen glæder sig til at følge den unge designers videre færden.
Flere nyheder
365DESIGN nr. 1 2021 er udkommet
30. december 2020
Vi skyder 2021 i gang - lidt før tid - med årets første udgave af branchebladet 365DESIGN. Glæd dig til at blive klogere på, hvad K-oronavækst er,…
Pantone Colour of the Year 2021
10. december 2020
Nu er den her: Årets farve 2021. Det verdenskendte farvesystem Pantone har netop annonceret ’Pantone Colour of the Year 2021’ – En kombination der…
TØJ nr. 4 2020 er udkommet
30. november 2020
Årets sidste udgave af TØJ – Fashion & Business Trends er endelig udkommet. Dyk ned i den store regnskabsanalyse, eller læs temaet om bæredygtighed i…
pej colour SS 2022 er udkommet
16. november 2020
pej colour er et af Europas mest anvendte farvekort og benyttes af mere end 1.500 europæiske virksomheder inden for livsstilsbrancherne. Farvekortet…
Covid-19 foranstaltninger
25. oktober 2020
Vi følger udviklingen af Coronavirussen (Covid-19) tæt og følger alle anbefalinger og retningslinjer fra de danske myndigheder. Dette gælder både i…
pej toolbox SS 2022 er udgivet
19. oktober 2020
pej toolbox er den store skandinaviske trendbog som indeholder materialer, farver, farvekort, farvekombinationer og -udvikling samt masser af…