Hvad er det egentlig en trendforsker laver? Tre markante profiler indenfor området deler deres tanker og erfaringer om det at arbejde med trendforskning.
Dette er et lille uddrag af bogen ’Trendsociologi v. 2.0’ udgivet af pej gruppen. Køb bogen her
Anne Skare Nielsen: Fremtidsforsker, forfatter og partner i Future Navigator
“Som fremtidsforsker er man enormt nysgerrig hele tiden. Man taler med alt og alle, både direktøren i A.P. Møller, kommunechefen i Nordjylland og tankpasseren i Spanien samt butiksejere i Canada eller kunder i Ikea. Det er ligesom at lave et puslespil, hvor alle lægger brikker. Det forestiller ikke noget, før den sidste lille brik falder på plads.”
Cathrine Groe Frederiksen: Trendspotter og konceptudvikler, samt ejer af firmaet Alikelihood:
“Generelt er jeg meget aktiv online, jeg scanner relevante medier, social medier og blogs ugentlig i jagten på et overblik. Går på opdagelse, tager billeder, observerer. Trendspotting handler om at kunne se sammenhænge, skelne mellem relevant og irrelevant, se mønstre og beskrive dem. Og det er krævende, men sjovt.”
Henrik Vejlgaard: Cand.scient.pol, trendforsker og forfatter:
“Jeg følger den 10-trins metode, som jeg har dokumenteret i min bog ‘På sporet af trend’. Den metode kræver, at man ved, hvad der foregår i nogle af verdens mest centrale metropoler. For det er det, der sker i disse metropoler, der bliver globale trends. Trends skabes af trendsætterne, og derfor er det dem, man skal observere, næsten uanset hvor i verden de befinder sig. At kunne bruge observationsteknik som metode er det centrale i den praktiske del af trendsociologien.
I sommeren 2015 udgav pej gruppen den ultimative grundbog i trendforskning. Da den er en grundbog får den (forhåbentlig) en lang levetid.
Bogen består af tre dele:
1. Teori om og praktisk beskrivelse af, hvad en trend er, hvordan den spredes og hvilken effekt den kan have. Her er det alt lige fra de store gigatrends til de små døgnfluer, der er dækket ind ligesom industritrends, kategoritrends, forbrugertrends mv. beskrives.
2. Interview med 17 af verdens bedste trendforskere ud fra grundlæggende spørgsmål om, hvordan de definerer en trend, hvordan de arbejder med dem og hvordan de er endt i denne profession.
3. Praktisk procesbeskrivelse (5 faset proces) med konkrete metoder og værktøjer til selv at arbejde med trends.
Over de kommende måneder vil jeg (og pej gruppens medier både online og offline) dele lidt mere af indholdet med læserne / følgerne og her er således første lille historie baseret på de mange interviews.
Skulle der være nogen, der er interesseret i at få hele bogen i hånden selv (den er på 400 sider), så kan den købes her
Flere nyheder
365DESIGN nr. 1 2021 er udkommet
30. december 2020
Vi skyder 2021 i gang - lidt før tid - med årets første udgave af branchebladet 365DESIGN. Glæd dig til at blive klogere på, hvad K-oronavækst er,…
Pantone Colour of the Year 2021
10. december 2020
Nu er den her: Årets farve 2021. Det verdenskendte farvesystem Pantone har netop annonceret ’Pantone Colour of the Year 2021’ – En kombination der…
TØJ nr. 4 2020 er udkommet
30. november 2020
Årets sidste udgave af TØJ – Fashion & Business Trends er endelig udkommet. Dyk ned i den store regnskabsanalyse, eller læs temaet om bæredygtighed i…
pej colour SS 2022 er udkommet
16. november 2020
pej colour er et af Europas mest anvendte farvekort og benyttes af mere end 1.500 europæiske virksomheder inden for livsstilsbrancherne. Farvekortet…
Covid-19 foranstaltninger
25. oktober 2020
Vi følger udviklingen af Coronavirussen (Covid-19) tæt og følger alle anbefalinger og retningslinjer fra de danske myndigheder. Dette gælder både i…
pej toolbox SS 2022 er udgivet
19. oktober 2020
pej toolbox er den store skandinaviske trendbog som indeholder materialer, farver, farvekort, farvekombinationer og -udvikling samt masser af…