Om os


Siden 1975 har vi formidlet viden om tidsånd, trends og forbrug til de professionelle aktører i livsstilsbrancherne og fungeret som aktiv sparringspartner på både strategi, innovation, produktudvikling, lancering og markedsføring.

Vi står bag

Vi står bag brancheuniverset TØJ – Fashion & Business Trends, brancheuniverset 365DESIGN og tidsskriftet TID & tendenser, men har også mange andre kommunikationskanaler til formidling af viden. Vi holder eksempelvis foredrag, udgiver bøger og rapporter, løser en række konsulentopgaver og udgiver trendmaterialer til dem, der arbejder med mode, interiør og fødevarer.

Vores kunder er hovedsagligt professionelle aktører i Skandinavien inden for brancher, hvor livsstilstendenser påvirker udviklingsmulighederne. Det være sig design, mode, interiør, fødevarer, detailhandel etc. Vi beskæftiger trendforskere, designere, analytikere, journalister, grafikere og stylister, samt en række specialister på freelancebasis.

pej trend

pej trend er det mest udbredte inspirationssystem i Skandinavien og kan bruges til inspiration og udvikling af dine produkter.

Trend Academy

pej gruppens Trend Academy samler alle de forskellige konferencer og seminarer i Herning, København og Oslo under et tag.

Konsultation & Rådgivning

Vi tilbyder rådgivning på første klasse, som foredragsholdere, sparringspartnere, bestyrelsesmedlemmer og som konsulenter.

Agentur

pej gruppen er agent for verdens mest udbredte farvesystem Pantone, samt agent for farvesystemet RAL. Derudover kan du få abonnement på WGSN, som er verdens førende online trendservice, her hos os.

Trendlab

Søger du en ambitiøs og stærk samarbejdspartner. Så bliv medlem af Trendlab hos pej gruppen. pej gruppen arbejder som sparringspartnere og konsulenter for både B2B og B2C virksomheder.

Foredrag

Et foredrag er en fantastisk måde at få ny viden og inspiration på. Hos pej gruppen sætter vi ord, billeder og følelser på fremtiden, og vi er faktisk ret gode til det.

Medier

Vi står bag brancheuniverset TØJ - Fashion & Business Trends, brancheuniverset 365DESIGN og tidsskriftet TID & tendenser.

Shops

I vores shop, trendstore.dk, kan du købe farvesystemer, tidsskrifter, brancheblade, trendbøger, samt tilmelde dig vores konferencer og seminarer.

Bitsovgård


pej gruppen holder til i inspirerende omgivelser på den renoverede Bitsovgård mellem Ikast og Herning. Vores store inspirationsbutik med de nyeste trendmaterialer fra hele verden har åben hver dag, og besøgende kan se de skiftende udstillinger i vores galleri. Vi har også faciliteter til at afvikle seminarer og konferencer med fuld fokus på viden, oplevelser og god mad.

Strategihuset


pej gruppens strategihus serverer alt fra stegt flæsk med persillesovs til de nyeste madtrends udviklet af pej gruppen og landets bedste trendkokke.

Se mere

Mødelokaler


pej gruppens lokaler er en oplagt mulighed, hvis I har brug for at holde salgs- og kundemøde, kurser, workshops eller en strategidage i inspirerende omgivelser.

Se mere

pej gruppens historie


Med mere end 40 år, som formidler af viden indenfor trends og forbrugeradfærd, har pej gruppen et solidt kendskab og forhold til hvad de professionelle aktører i livsstilsbrancherne gerne vil have. Derfor er pej gruppen også en alsidig og kompetent sparringspartner på både innovation, produktudvikling, strategi, lancering og markedsføring.

Den administrerende direktør og ejer af pej gruppen er Louise Byg Kongsholm (f. 1976.) I 2011 overtog hun, som datter af stifteren Poul Erik Jakobsen, ejerskabet af virksomheden og gennemførte et generationsskifte, som blev afsluttet i 2015. Med en baggrund i HA og cand. merc. i strategi og ledelse har hun en solid teoretisk baggrund som er blevet suppleret med grossist-, salgs- og butikserfaring fra ind- og udland. Desuden arbejdede hun, inden hun i 2007 startede hos pej gruppen, en længere årrække hos LEGO som personlig strategikonsulent for administrerende direktør Jørgen Vig Knudstorp.

Et af de ældste og mest kendte produkter fra pej gruppen er de halvårlige trendbøger. Få år efter at Poul Erik Jakobsen, i 1975 startede virksomheden, blev de første trendprodukter lanceret. I begyndelsen udkom materialet om den kommende trend i 16 siders A4-mapper. I dag er der tale om en komplet serie af trendprodukter til mode og interiør med udgivelse hhv. 24, 17 og 12 måneder før sæsonen, et trendværktøj til fødevarebranchen og en trendbog med fokus på børn.

En stærk formidlingsmæssig og humanistisk profil har fra begyndelsen været et væsentligt omdrejningspunkt for pej gruppen, hvilket har afsæt i stifter Poul Erik Jakobsens baggrund, som lærer og siden journalist. Dette er fortsat den vision, der kendetegner pej gruppen. Huset rummer i dag tre medier – branchebladene TØJ – Fashion & Business Trends og 365DESIGN samt tidsskriftet TID & tendenser – til formidling af viden om trends af relevans for beslutningstagere.  Derudover udgives der hvert år nye bøger og vidensrapporter, der bidrager til trendrigtige og kommercielle  beslutninger i livsstilsbrancherne.

Formidling af viden om tidsånd, trends og forbrugeradfærd inden for design, mode, interiør, medier, fødevarer, kommunikation, detail og teknologi foregår både gennem medierne og gennem heldagskonferencer, seminarer og foredrag. De store konferencer dækker en fødevarekonference, en trendkonference til mode/interiør, en retailkonference og en strategikonference.  Der afholdes ligeledes mere end 150 foredrag om året.

I dag tæller staben 20 fastansatte i Herning samt et stort og alsidigt hold af skribenter, eksperter og foredragsholdere, der leverer forskelligt indhold på tværs af de medier og formidlingsformer, som pej gruppen står bag.