Trends kommer og går og ofte med en hastighed, hvor de færreste kan følge med. De styrer på mange måder, hvad der bliver skrevet om, set, købt og solgt.
Trends kommer og går og ofte med en hastighed, hvor de færreste kan følge med. De styrer på mange måder, hvad der bliver skrevet om, set, købt og solgt.
Men så snart en trend bliver stor og kommerciel nok, kommer der en modreaktion – og den spottes oftest først på de sociale medier.
I fødevarebranchen er der lige nu et godt eksempel på en trend, som har fået en kraftig modreaktion. Supermarkederne bugner af glutenfrie produkter, selvom kun en lille del af forbrugerne er overfølsomme eller direkte allergiske over for gluten. Det er blevet moderne at spise glutenfrit, selvom produkterne generelt er dyrere end de almindelige produkter.
Det har en gruppe piger valgt at gøre op med på det sociale medie Instagram, hvor de har dannet profilen ’Girls with Gluten’ og hashtagget #girlswithgluten. Profilen har 61.800 følgere, som også gør oprør mod de glutenfrie produkter. Profilen bugner af unge kvinder, der spiser kage, pizza, chokolade og andre kaloriebomber med store smil på læberne.
Hypede produkter og kropsidealer
Fødevarebranchen er generelt et sted, hvor der hele tiden kommer nye (og ofte ret kortvarige) trends – nye slankekure og hypede produkter som f.eks. skyr, chiafrø og ingefærshorts. Specielt kvinder tager dem til sig, fordi de gerne vil fremstå sundhedsbevidste og leve op til kropsidealerne.
Gluteneksemplet viser, hvordan forbrugere tager sagen i egen hånd, når disse tendenser overtager. Pigerne har gjort sig synlige på de sociale medier og fået succes på baggrund af stor opbakning fra følgere.
Læs mere...
22/05/2023
Fødevarekonference i september
15/05/2023
Nye datoer for ‘Trends i praksis’ klar
26/04/2023
‘Retail Mega Mag 2’ er udkommet
27/03/2023
Nye artikler på livsfase.dk
24/03/2023