Louise Byg kongsholm, CEO pej gruppen

 

Det ’normale’ er blevet omdefineret for os alle. Og mens pandemien har ændret alt, er der al mulig grund til både eftertanke og optimisme. Med både store planer, konkrete handlinger, et åbent sind og en fleksibel tilgang tegner vi sammen en ny fremtid, hvor alle vinder.

Vi kommer til at se en stor omstilling af processer, systemer og strukturer og vil opleve et stort og kollektivt behov for at nå frem til en helt anden type samfund. Vi har oplevet begrænsninger og restriktioner, mistro, polarisering, angst og skam i en tid, hvor alarmismen har været i fuldt flor.

Vi søger realisme, rationalitet, konsensus, kompromis, klarhed og stabilitet. Vi ønsker at forstå logikken og se meningen med alt, hvad vi gør.

Vi ønsker også at tage kontrollen tilbage, at være herre i eget hus og selv bestemme, og derfor bliver autonomi absolut afgørende. Hvordan man vælger at sætte retningen for sit eget liv skal være en egenrådig beslutning, og den skal respekteres. Flere års kamp for diversitet og respekt betyder, at der er rum til en større grad af forskellighed, og at personlige grænser respekteres.

Den genstart, der sættes i gang, vil anspore så meget energi, optimisme og vækst, som vi ikke har set længe. Forandringsvillighed, fremdrift, mod og optimisme vil gøre det muligt at justere tidligere tiders forkerte opfattelser, gentænke fejlslagne beslutninger og ændre ineffektive processer.

Snakken om ’The new roaring twenties’ har allerede været her længe, men den vil for alvor vise sig i løbet af 2022. Alle er klar til mere, bedre, hurtigere, nemmere, lettere, sundere, grønnere…


Vidste du, at du kan booke Louise til at holde foredrag om fremtid, strategi, tidsånd, forbrugeradfærd og trends… Læs mere her →