Væggene i pej gruppens galleri er i øjeblikket prydet med plakatkunst fra det helt nye designbrand Tørn Living, der dyrker kontrasten mellem de bløde organiske former fra planteriget og den skarpe geometri.
I december 2016 lancerede Helene Nøhr designbrandet Tørn Living, der laver plakatkunst i en let, nordisk stil med en æstetik, der er præget af enkelhed og sarte, støvede nuancer. Kompositionerne er rene og minimalistiske og kombinerer organiske former, stramt geometriske figurer og detaljerige spil i farvenuancerne. Motiverne består af planter, abstrakte akvareller og arkitektur og bliver til ved en kombination af fotografi, akvarel og digital illustration.
Helene Nøhr er flere gange blevet opfordret til at udstille i kunstregi, fortæller hun, men værkerne bygger ikke på unika-tanken:
”Filosofien bag virksomheden er at skabe værker af høj kvalitet med et stærkt æstetisk udtryk, som stadig er og dyrker at være masseproduktioner, med de muligheder det giver for at være tilgængelige for mange, snarere end at være forbeholdt de få. Som sådan er Tørn funderet i den moderne danske designtradition, der netop er født ud af en tankegang om, at godt, smukt og enkelt design skal være tilgængeligt for alle.”
Bevægelse i motiverne
Inspirationen til værkerne kommer fra filmvidenskaben, som også er hendes uddannelsesmæssige baggrund. Derfor arbejder Helene Nøhr med motiverne som bevægelse og ikke som statiske.
”Når jeg arbejder på et billede, sker det egentlig ret intuitivt”, fortæller Helene Nøhr og fortsætter:
”Jeg har jeg en klar ide om, hvordan papiret skal udfyldes, og så vokser kompositionerne frem af sig selv i eksperimenteringen med former og farver”.
Plakaterne er offsettrykt på tykt, ubestrøget papir:
”Det bevarer en sprødhed og detaljerigdom i motiverne og give det færdige produkt en fin, mat stoflighed,” fortæller Helene Nøhr om sine værker.
Positive reaktioner på værkerne
Selvom Helene Nøhrs baggrund med filmvidenskaben gør, at hun altid ser bevægelsen i værkerne, er det ikke nødvendigvis sådan andre ser dem – og det er også helt okay, mener hun:
”Når man hænger et værk op, og andre kigger på det, så gør de jo noget nyt med det selv – de forholder sig til det, ser det på deres måde og laver egne tolkninger. Jeg har ofte oplevet, at folk ser noget fuldstændig andet, end jeg selv gør,” siger hun og fortsætter:
”Især i de abstrakte akvareller ser folk noget vidt forskelligt – en fugl, en petriskål eller en pipette – det er altid virkelig interessant at høre, hvad andre synes.”
Og måske er det ekstra interessant, når det er de positive reaktioner, der er flest af. Det var tilfældet, da Tørn Living udstillede på området Creaters Community på Formland i februar. Det var første gang, at den lille virksomhed udstillede, og det resulterede i flere kontakter og aftaler med butikker fra Århus til Tokyo og Berlin.
Flere nyheder
365DESIGN nr. 1 2021 er udkommet
30. december 2020
Vi skyder 2021 i gang - lidt før tid - med årets første udgave af branchebladet 365DESIGN. Glæd dig til at blive klogere på, hvad K-oronavækst er,…
Pantone Colour of the Year 2021
10. december 2020
Nu er den her: Årets farve 2021. Det verdenskendte farvesystem Pantone har netop annonceret ’Pantone Colour of the Year 2021’ – En kombination der…
TØJ nr. 4 2020 er udkommet
30. november 2020
Årets sidste udgave af TØJ – Fashion & Business Trends er endelig udkommet. Dyk ned i den store regnskabsanalyse, eller læs temaet om bæredygtighed i…
pej colour SS 2022 er udkommet
16. november 2020
pej colour er et af Europas mest anvendte farvekort og benyttes af mere end 1.500 europæiske virksomheder inden for livsstilsbrancherne. Farvekortet…
Covid-19 foranstaltninger
25. oktober 2020
Vi følger udviklingen af Coronavirussen (Covid-19) tæt og følger alle anbefalinger og retningslinjer fra de danske myndigheder. Dette gælder både i…
pej toolbox SS 2022 er udgivet
19. oktober 2020
pej toolbox er den store skandinaviske trendbog som indeholder materialer, farver, farvekort, farvekombinationer og -udvikling samt masser af…