Design og mode har haft det svært de senere år. Grundpillerne i den klassiske opfattelse af, hvad disse to begreber har bestået af, har de senere år været under beskydning af en tidsånd, blandet af politisk korrekthed, social ansvarlighed, genbrug, slow fashion og fokus på autenticitet og håndværk.

Dette er et uddrag af en større artikel skrevet af pej gruppens stifter, Poul Erik Jakobsen, og bragt i medierne 365DESIGN samt TID & tendenser. Abonnenter har mulighed for at læse hele artiklen i de fysiske blade eller via e-pages.

Modens oprindelige dna handlede om konstant fornyelse, køb-og-smid-væk og lad de andre om den dårlige samvittighed. Så identitetskrisen har været tydelig, så tydelig at trendforskeren Li Edelkoort i 2015 dømte design og mode død. Det hun mente var, at begge begreber trængte til at blive genopfundet med nyt indhold i en ny tid. Den nye verden var en cocktail bestående af en perlerække af nye medier, gennemsigtighed, finanskrise og et hårdtpumpet mediebillede, hvor globale katastrofer, nød, krig og elendighed gav forbrugeren konstant dårlig samvittighed ved at leve med muligheden for hele tiden at kunne tænke i overflod, fornyelse og nydelse. Det hele endte i, at store dele af forbrugerne i den vestlige toneangivende verden, godt anført af meningsdannere, politikere, designere og arkitekter, fik sat nye dagsordener og blev belært om, at der skulle nye prioriteringer til i forbruget – og at forbruget var det, man aktivt kunne gøre noget ved for at gøre verden til et bedre sted. Definitionen af luksus blev også udfordret – så meget at det i substansperioden næsten blev lig med dårlig smag og uansvarlighed at forbruge og smide væk.

Mange nye begreber kom på banen, og gamle blev genfødt. Ansvarlighedsdogmet når vidt omkring og har også betydet fokus på, hvor langt en bil kunne køre på literen, på madspil, på velgørenhed i bred forstand, og det ene velgørenhedsshow efter det andet har været markedsført på de skandinaviske tv-stationer, som en konsekvens af dette. Dogmet har her i 2016 været, at vi skal føle dårlig samvittighed. Vi skal have en dårlig smag i munden ved den måde, som vi har indrettet vores moderne liv på, og hvis det var muligt, skulle vi også droppe bøffen til aftensmaden. Samtidig med at Li Edelkoort proklamerede, at mode og design var en død sild, satte pej gruppen fokus på nødvendigheden af at finde ind til en ny kerne og forsøge at genopdage, hvad disse begreber kunne bruges til, og hvad de kunne udrette af gode og konstruktive ting, frem for blot at slagte indtil flere brancher.

Konstruktivisme som ny rettesnor

Konstruktivisme handler grundlæggende om at skabe løsninger, der giver livet et bedre og mere meningsfuld indhold frem for udelukkende at portrættere problemerne. Konstruktivisme har været på dagsordenen før. Russisk konstruktivisme i design og arkitektur fra begyndelsen af det 19. århundrede, socialkonstruktivisme, konstruktivisme i malerkunst og så videre. Men det hele tager sit udgangspunkt i en videnskabelig retning og holdning, der mener, at der kun findes meget få sandheder, og at alt hvad vi opfatter af sandheder er konstrueret af os selv, via perception, sprog og kultur. Det forklarer også, at mediernes forsøg på at give os en konstrueret sandhed nemt bliver til sandheden for alle, da det er konstrueret af os selv. Men det betyder jo så også modsat, at det kan lade sig gøre at konstruere en ny sandhed, hvis vi vil. Objektivitet er foranderlig. Videnskab er ikke entydig, og vi kan skabe nye sandheder hvis det giver mening, og dermed også kreere nye rammer om en ny mere konstruktiv tidsånd, mener konstruktivisterne.

En ny epoke med nye fortalere

En ny epoke og en ny trend skal altid have sine fortalere og derfor er det vigtigt at se, hvad der sker i forskellige miljøer, og hvordan man adopterer den moderne konstruktivisme.

Konstruktiv arkitektur og design, som handler om at skabe, bygge, og indrette så mennesker kan leve, ånde og udvikle sig i pagt med det bedste fra teknologien og naturen.

Konstruktive fødevarer, som handler om, at fødevarer både skal være sunde, nemme, smukke, etisk begrundede og velsmagende.

Konstruktiv mode, som handler om, at beklædning og tilbehør skal være optimeret og indeholde både æstetiske kick, etiske hensyn, praktiske løsninger og et egoistisk nydelseselement.

Konstruktivt interiør, som handler om produkter, der både ser godt ud, pirrer sanserne, er intelligente og løser praktiske funktionelle problemer.

Konstruktiv politik og jura, som handler om at tænke holistisk og rammeorienteret, frem for detailorienteret og parti- og idelogisk orienteret.

Konstruktiv journalistik, som handler om et nyt paradigme, hvor der fokuseres på de konstruktive ting, der sker i verden, frem for de klassiske billeder af katastrofer, skurke, helte, konflikter, krige, kriser og ofre.

Konstruktiv innovation, som handler om, at både den moralske og økonomiske support og tankegang til innovation bliver fokuseret mere på almenvellets behov og løsningen af praktiske udfordringer.

Konstruktive farver, som handler om at hente det bedste frem fra farvepsykologien og materialeteknologien og forene det i løsninger, der gavner menneskers moderne liv. På nuværende tispunkt kan ingen påvise, at ’den moderne konstruktivisme’ kommer til at ændre verden, almindelige menneskeres prioriteringer og holdninger, men sammenlignet med tidligere tiders epokeskift, så er der så meget grøde i de nye tanker og så mange muligheder for at skabe ny vækst og udvikling uden nødvendigvis at få dårlig samvittighed.