Forvirringen er total, specielt da det danske sprog har meget begrænsede muligheder for at betegne de forskellige tilgange til det at arbejde med trends.

Dette er et lille uddrag af bogen ’Trendsociologi v. 2.0’ udgivet af pej gruppen. Køb bogen her

”There is a lot of scepticism about trends. One problem is that the word ‘trend’ is too close to the word ‘trendy’. And ‘cool hunting’ is the ultimate toxic term. It suggests someone who just sits there waiting for someone cool to walk by… But actually studying trends is so much more than that. Analyzing trends correctly can actually provide information on major shifts in consumer behavior. And there are countless examples of brands who have benefited hugely from that,”P.T. Black, Jigsaw.

Herunder finder du der en oversigt baseret på de engelske betegnelser og forklaret på dansk. De fire første betegnelser er det, som man på dansk kalder trendforskning i bredeste forstand, mens den sidste er fremtidsforskning. Det er i hvert fald de to betegnelser, der oftest bliver brugt herhjemme; trendforsker og fremtidsforsker.

Hvis man går lidt tættere på hver af de enkelte betegnelser og præciserer forskellene i arbejdsmetoder og leverancer, så er de to første ofte det, man på dansk kalder trendspotting, de to næste trendforskning, og den sidste fremtidsforskning.

Coolhunter: Her søges efter, hvad der er populært lige nu og her, samt hvad der endnu ikke er blevet populært, men har potentiale til at blive det. Her findes eksempler i det anderledes, bizarre og ekstreme, som kan ”skrues ned” og gøres relevant for flere. Også kendt som studiet af ”svage signaler”. Betegnelsen ”trendhunter” passer også ind her.

Trendspotter: Her bruges en disciplin, der er bredere og dybere end coolhunting. Baserer sig på studiet af forskellige trendtyper, med varierende længde og effekt, og ikke mindst den måde, de påvirker samfund, grupper og individer på.

Trendanalytiker: Her analyseres de trends, der er blevet spottet, med det formål at lede efter og finde sammenhænge. Sammenhængene mellem dem tydeliggøres, forklares og konkretiseres. Der kobles også ofte elementer af teori om trendtyper, trendgrupper mv. til dette.

Trendforecasting: Efter grundlig analyse er det muligt at komme med konkrete bud på den nærmeste fremtid. Her kommer metoder som fremskrivninger, prognoser, scenarier og

wildcards i spil, men en trendforecaster bevæger sig normalt ikke mere end tre til fem år frem.

Futurist/fremtidsforsker: Her anvendes forudsigelser omkring fremtiden på et mere eller mindre abstrakt plan og uden konkrete retninger eller konkrete og umiddelbare anbefalinger, men på længere sigt en trendforecasting.

En god trendforsker er i stand til at manøvrere på tværs af disse forskellige betegnelser og discipliner, men kan på ingen måde favne dem alle. Der er milevid forskel på at være cool hunter og futurist. Der ligger både aspekter omkring menneskelig natur, personlighed, interesse, abstraktionsevne, erfaring, baggrund mv. i valget af den rigtige betegnelse.