Trendsociologi – et begreb, en disciplin og en metode
I et komplekst samfund i forandring er overblik blevet en efterspurgt vare. Der er ingen genveje til at skabe overblikket. Det kræver stadig fordybelse, indsigt og udsyn, og her kan trendsociologi med fordel anvendes.
“Trendsociologen er en person, der har tilegnet sig en forståelse af fortiden, er i stand til at sætte rammende ord og billeder på nutiden samt opstille forventelige og kommercielle scenarier for fremtiden. Disse scenarier repræsenterer en skitsering af fremtiden, en slags fremtidsuniverser, der er baseret på forandringer i fortiden og nutiden.”
Begrebet trendsociologi blev introduceret af pej gruppen i 2001 i forbindelse med udgivelsen af bogen med samme navn. Trendsociologi er kort fortalt viden om, hvordan man kan se sammenhænge, linier og bevægelser i en verden under konstant forandring.
For at komme frem til en nærmere definition af begrebet trendsociologi, giver vi her en definition af de to begreber, som udgør det samlede begreb; trend og sociologi.
Hvad er en trend?
Trends opstår og forsvinder i et konstant tempo og har indflydelse på stort set alt – lige fra den måde, vi bor og arbejder på til hvordan vi driver forretning. Trends påvirker de værdier, der præger menneskets handlinger – en direkte eller mere indirekte påvirkning alt efter, om man er bevidst om og anerkender en tendens. Dermed handler studiet af trends om den måde, hvorpå mennesker spiser, drikker, indretter sig, arbejder, klæder sig, opfører sig samt danner billeder af sig selv og andre. Man skal også studere, hvad der siges og gøres, samt se på, hvilke idoler, ikoner og ting, den enkelte omgiver sig med. Begrebet trend bruges – og misbruges – i dag i mange forskellige sammenhænge.
Mange har en fornemmelse af, hvad begrebet dækker over, men alligevel ikke helt. Anvendelsen af begrebet centrerer sig dog ofte om en slags beskrivelse af forandringer i tidsånden eller bruges som en indikator for en mere eller mindre permanent ændring i værdier. Begge anvendelser af begrebet er i denne sammenhæng lige gyldige, og dermed illustreres det, at der er tale om et mere eller mindre uhåndterligt begreb, der dog har stor betydning!
I et samfund præget af hastige forandringer er trends en af de mest synlige indikatorer for, hvad der ”bevæger sig i tiden” og hvilke værdier, der gør sig gældende. Begrebet indbefatter således både en bevægelse og en tilstand! Ordet trend har i sin oprindelige betydning været anvendt som beskrivelse for en vending eller drejning. Siden midten af det 19. århundrede er begrebet dog i stigende grad anvendt i beskrivelsen af en retningsændring, dvs. en generel trend, der peger i en bestemt retning. Siden 1950’erne er begrebet blevet anvendt i livsstilsverdenen, og herunder specielt i modebranchen, idet begrebet blev ensbetydende med det at være med på moden, up-to-date osv.
“Trendsociologi handler grundlæggende om studiet af mennesker og samfund og inddrager dimensioner fra politik, økonomi, marketing, etnologi, psykologi, historie, sociologi og antropologi.”
Hvad er sociologi?
Den simpleste definition af sociologi er, at det er studiet af mennesket som individer, i grupper eller som hele samfund gennem teoretisk analyse og praktiske undersøgelser. Analyse- og undersøgelsesenheden er den sociale sammenhæng, mennesket er i. Sociologi giver med andre ord en systematisk beskrivelse af de strukturer, der ligger til grund for samfundet og mennesket. Ved at fokusere på de sociale processer, strukturer og mønstre, der påvirker mennesket, repræsenterer sociologien et andet syn på det moderne samfund, der oftest anses som meget individualistisk. For sociologen kan det individualistiske samfund således kun forstås gennem et studie, en analyse og undersøgelse af den sociale kontekst mennesket lever i. Sociologien gør det muligt at beskrive og forstå processer, strukturer og mønstre i kollektive samfund og grupper bestående af individer.
Den sociologiske tankegang – og de tilhørende analyser, metoder og begreber – er baseret på evnen til at kunne se, forklare og forstå individer, grupper og samfund samt den sociale og kulturelle sammenhæng, mennesket lever i. Til indsamlingen af information om samfundet anvendes forskellige metoder. Sociologi er den bedste fagdisciplin til at forstå dynamikken i en verden, der forandrer sig hurtigt, da der netop er fokus på at undersøge ændringer i samfundet. Dermed opnås et overblik og en forståelse, som er nødvendig for at kunne forudsige vigtige fremtidige forandringer. En række andre fagdiscipliner inden for social- og samfundsvidenskaben så som økonomi, politik, etnologi, antropologi, psykologi etc. er de basisdiscipliner, som sociologien benytter sig af i undersøgelsen og analysen af samfundsdynamikken.
Trendsociologi er med andre ord den generalistiske disciplin, der beskæftiger sig med fortiden og nutiden for at kunne sige noget om den nære fremtid.
Hvad indebærer trendsociologi som disciplin?
Ud fra ovenstående definition fremgår det, at trendsociologi er en generalistisk disciplin, der kræver overblik og dette opnås, hvis der anvendes flere forskellige fagdiscipliner så som politik, økonomi, marketing, etnologi, psykologi, historie, sociologi og antropologi. Der er her tale om en række mere eller mindre relaterede fagdiscipliner, der til sammen giver en bred referenceramme for arbejdet med forandringer.
Anvendelsen af de mange discipliner tydeliggør, at en trendsociolog både er specialist på sit felt, dvs. trends, men at arbejdsmetoden kræver bred faglig fundering, og at en trendsociolog derfor også er generalist.
Tidsaspektet i trendsociologi
De mange fagdiscipliner afspejler yderligere tidsaspektet inden for trendsociologi, idet hver disciplin primært beskæftiger sig med en enkelt tid. Eksempelvis beskæftiger en historiker sig primært med fortiden, medens den marketingansvarlige primært beskæftiger sig med nutiden og den meget nære fremtid. Nogle fagdiscipliner er dog ikke kun fokuseret på ”en enkelt tid” og inddrager derfor de andre relevante tidsaspekter: Den marketingansvarlige vil f.eks. ofte basere sin planlægning for den nære fremtid på fortidens hændelser, herunder specielt aftagernes adfærd.
Fortid, nutid og fremtid
Trendsociologen er en person, der har tilegnet sig en forståelse af fortiden, er i stand til at sætte rammende ord og billeder på nutiden samt kan opstille forventelige scenarier for fremtiden. Disse scenarier repræsenterer en skitsering af fremtiden, en slags fremtidsuniverser, der er baseret på forandringer i fortiden og nutiden.
Da forandringshastigheden i dag er meget høj, er en af de største og sværeste opgaver for trendsociologen at forstå nutiden samt at fortolke og perspektivere denne i forhold til muligheder i fremtiden. Det er identificeringen af nutidige trends, der danner det bedste grundlag for opstillingen af scenarier. Da scenariernes eller fremtidsuniversernes sandsynlighed er baseret på det, der sker undervejs, er de valg, der træffes i nutiden, afgørende. Dvs. at det er vitalt at arbejde med de valg, der omhandler hvilke fremtidige pejlepunkter, der satses på. Disse valg er af direkte betydning for den fremtidige succes i arbejdet med produktudvikling og tidstilpasning af livsstilsprodukter, kommunikation og design.
Trendsociologi – både mere og mindre end en videnskab
Et centralt spørgsmål, som ofte stilles af kritikere, er, hvorvidt trendsociologi er en videnskab eller ej. Studiet af trends er en tværdisciplinær videnskab og samtidig en form for metavidenskab, dvs. en videnskab, der befinder sig over alle andre videnskaber, idet den benytter sig af disse som ”basisvidenskaber”.
Studiet benytter sig af de eksisterende videnskaber og trækker interessante elementer ud herfra. Hermed opstilles en ny holistisk tilgangsvinkel til analysen og fortolkningen af samfundet. Der er således mere tale om en tilgangsvinkel end en reel videnskab.
Trendforskning har ikke fokus på at opfylde kriterierne for eller definitionen af en viden skab i traditionel form. I stedet fokuseres der på konstant at være på forkant med forandringer samt at opfatte, forstå og fortolke det nye på en mere helhedsorienteret måde. Og der tages ikke nødvendigvis udgangspunkt i teorier og hypoteser, der kan eksperimenteres med eller testes.
