Om pej gruppen

 

pej gruppen
Scandinavian Trend Institute

Vi er en privatejet virksomhed, der siden 1975 har formidlet viden om tidens tendenser til professionelle aktører i livsstilsbrancherne.

Vores kunder er hovedsagligt professionelle aktører i Skandinavien inden for brancher, hvor livsstilstendenser påvirker udviklingsmulighederne.

Vi beskæftiger trendforskere, kulturforskere, designere, analytikere, journalister og undervisere, samt en række specialister på freelancebasis.

Vi udgiver branchebladet TØJ samt tidsskriftet TID & tendenser, men har også mange andre kanaler til formidling af viden. Vi holder eksempelvis foredrag, udgiver bøger og rapporter og løser en række konsulentopgaver. Derudover udgiver vi vores egne trendmaterialer om mode, interiør og fødevarer.

Vores domicil ligger i inspirerende omgivelser på den renoverede Bitsovgård mellem Ikast og Herning. Her afholder vi seminarer og mindre konferencer i flotte omgivelser.

I pej gruppens trendstore har vi samlet de nyeste trendmaterialer fra hele verden. Alle vore bøger, blade og magasiner er målrettet folk, der har deres professionelle virke i livsstils- eller kommunikationsbrancherne.

Du kan købe inspirationsmateriale inden for mode, interiør, accessories, fødevarer, grafik eller reklame i vores 400 kvm. store butik. Besøgende kan også lade sig inspirere af de skiftende udstillinger, som står frit tilgængeligt i butikken. Udstillingerne kan bl.a. omhandle tidlige konklusioner fra internationale fagmesser eller være tema/branchespecifikke.

Vi sælger endvidere inspirationsmaterialer online, og du kan tilmelde dig til konferencer og seminarer samt tegne abonnement på tidsskrifter, magasiner og bøger, når du har tid, på www.trendstore.dk.

Du kan læse mere om pej gruppen og vores produkter her på siden.

Billeder fra pej gruppen