Fem kompetente foredragsholdere fra pej gruppen
pej gruppen tilbyder skræddersyede foredrag om trends – og det bliver til mere end 100 foredrag om året i pej gruppens regi. Foredragene er naturlige udløbere af trendkonferencerne, bog- og bladudgivelserne. Nogle af foredragene handler om den generelle samfunds- og forbrugsudvikling samt mode- og interiørtrends, mens andre foredrag tager udgangspunkt i mere specifikke emner.
Uanset emne ligger der altid en proces forud for foredragene, hvor pej gruppen – i samarbejde med kunden – afklarer, hvad behovet er, og hvad foredraget skal indeholde.
De fem foredragsholdere er fastansatte i pej gruppen, og deres kompetencer dækker et bredt felt. Foredragene bliver afholdt, hvor virksomheden ønsker det. Det kan være hos kunden, i et konferencecenter eller f.eks. på Bitsovgård, der rummer et stort konferencelokale
Foredragsholderne:
Poul Erik Jakobsen
Som grundlægger og adm. direktør har Poul Erik Jakobsen arbejdet med trends og livsstil siden 1975. Han er rådgiver, sparringspartner og bestyrelsesmedlem for en række store virksomheder og har gennem årene været en flittigt anvendt foredragsholder i hele Skandinavien. Han er også skribent og kommentator på branchebladet til modebranchen TØJ, samt tidskriftet om trends TID & tendenser. Forfatter til bøgerne Trends til tiden!, TrendSociologi og Rundt om tidsånden.
Jakob Søndergaard
Jakob Søndergaard er projektdirektør i pej gruppen med ansvar for virksomhedens projekt-, konsulent- og foredragsafdeling. Han er uddannet cand.merc. med speciale i strategi og ledelse og har været ansat i pej gruppen siden 1997. Gennem årene flittigt brugt som foredragsholder i Skandinavien samt bestyrelsesmedlem. Er desuden skribent på TID & tendenser og TØJ. Medforfatter til bogen Rundt om tidsånden og 12 bud på 2012.
Louise Byg Kongsholm
Louise Byg Kongsholm er chefredaktør på TID & tendenser, konsulent og projektleder i pej gruppen og står bl.a. bag pej gruppens udgivelser Trendsociologi, 12 bud på 2012! og Fra Barnevogn til Kørestol – Livsfaser og Forbrug. Er desuden skribent på TID & tendenser og TØJ og holder foredrag i både Danmark og Norge. Er uddannet cand.merc. med speciale i strategi og ledelse.
Anja Bisgaard Gaede
Anja Bisgaard Gaede er trendchef og chefredaktør på branchebladet TØJ. Hun arbejder med mode, interiør livsstil, shopping, forbrug og kommunikation. Det er Anja, der står bag pej gruppens trendprodukter og præsenterer pej gruppens temaer på de halvårlige konferencer i februar og august. Hun er uddannet cand.mag. i kommunikation og har skrevet bogen Skab god kemi med dine kunder – oplevelsesøkonomi i detailhandlen.
Anette Chalotte Fisker
Anette Chalotte Fisker er trendredaktør i pej gruppen og arbejder med mode, interiør og livsstil. Anette er med til at udarbejde pej gruppens trendprodukter og præsentere pej gruppens temaer på de halvårlige konferencer i februar og august. Hun er uddannet cand.mag. i kommunikation.
pej gruppen formidler viden og inspiration gennem en række forskellige foredrag tilpasset kundernes specifikke krav og behov. Se eksempler og få inspiration til dit næste foredragsemne her.
Ved forespørgsel på dato, indhold, økonomi og foredragsholdere kan du enten ringe på +45 9711 8900 eller skrive en mail til trendlab@pejgruppen.dk.


